Kapitel 5
I mellemtiden dukkede der et barn op blandt de kvindelige klassekammerater som kaldte Ryosaku med øgenavnet "Pissende dreng".
Og det indflydelsesrige " kælenavn " er blevet etableret i klassen.
Jeg er sikker på at det er fordi antallet af gange han skal på toilettet under timerne er steget for nylig.
Selvfølgelig var der ingen der kaldte ham det personligt, men han lærte Ryosaku at kende gennem en underklasse.
... Hr. Takada, du kaldes "Pissende dreng".
Den person, der lærte ham det, var en dreng ved navn Sigeharu Oyama, et år yngre end ham.
Oyama vidste fra sin klasselærer, at Rjosaku brugte toilettet meget.
Faktisk havde Oyama-drengen også problemer med at tisse.
Han havde fra en tidlig alder en tendens til at tisse.
Oyama havde ikke et unormalt højt antal gange som Ryosaku, men fordi han var født svag i musklerne i blæren og urinvejene, selv om han havde trang til at urinere, kunne han ikke nå det i tide for at gå på toilettet. Der var et problem, at han ville gøre det.
Og ligesom Ryosaku fik en særlig plads i det bageste hjørne af klasseværelset, havde Oyama også en særlig plads i sit eget klasseværelse.
Oyamas klasselærer fortalte ham, at der var en senior elev som dig, der var bekymret for at tisse, så han ikke behøvede at bekymre sig om det så meget.
Ryosaku takkede oprigtigt denne "kammerat" for at have givet ham værdifulde oplysninger.
Ligesom Ryosaku var Oyama en ensom person i klassen, og der var en fællesnævner, at han ikke havde en eneste ven, men det førte ikke til et dybere forhold mellem de to.
Oyama tilbragte det meste af sin pause alene i et hjørne af skolegården, hvor han solbadede sig.
Som en gammel mand...
Inden længe begyndte han også at gå til Rjosakus bibliotek.
I deres tilfælde, da de mødte hinandens øjne, bukkede de begge let... det var den slags forhold, de havde.
Hverken Ryosaku eller Oyama sad ved det samme bord, endsige ved siden af hinanden.
Mens de anerkendte og respekterede hinandens eksistens, var de forsigtige med ikke at vove sig ind i hinandens "verden".
